Savner du et ord i den nye dansk-esperanto ordbog?
Ĉu mankas al vi vorto en la nova Dana-Esperanta vortaro?
Mener du måske ligefrem der er fejl i den?
Ĉu vi eble eĉ opinias ke estas en ĝi eraroj?
Tøv ikke med at gøre opmærksom på det her! På denne blog kan du følge udviklingen af vortaro.dk og selv komme med input.
Ne hezitu atentigi pri tio ĉi tie! Per ĉi tiu blogo vi povas sekvi la evoluon de vortaro.dk kaj mem kontribui komentojn.
Tags: eraroj, esperanto, fejl, mangler, mankoj, ordbog, rettelser, vortaro, ĝustigoj
26. april 2010 kl. 12:59 |
Så er ordbogen på gaden, og hvor er den blevet flot! Den er en fornøjelse at bladre i. Men især i den første udgave kan det ikke undgås at der er glemt nogle ord som burde have været med.
På årsmødet forgangne weekend var der flere der ville slå “mariehøne” (kokcinelo) op, men de kunne ikke finde det. Ordet skulle blot aktiveres i databasen, og kan nu slås op på vortaro.dk. Men det er lidt pinligt at den nye store ordbog på dette punkt ikke kunne hamle op med Friis og Freys dobbeltrettede lommeordbog fra 1959! Knap så pinligt er “strabadser”, der nu også er kommet med, efter at Ole Therkelsen forgæves havde ledt efter det.
Men se nu ordentlig efter, om ikke det ord du søger er der alligevel. “Af og til” (de tempo al tempo) findes under “af”. “Kærnehus” er et hus hvor man kærner smør (buterigejo – en ad hoc-dannelse, der ikke behøver at være med), i modsætning til det “kernehus” (kernujo) der bliver tilbage når man har spist et æble. To ord som nogen ikke lige kunne finde i første forsøg. Vi er 100% åbne for tilbagemeldinger på denne blog, men prøv lige en selvmelding først!
11. maj 2010 kl. 13:22 |
TILLYKKE!! GRATULON!!!
Kore Jacob
PS
piskefløde sxauxmkremo, batita kremo
flødeskum sxauxmkremo
Det her er vist ikke helt rigtigt?
12. maj 2010 kl. 12:04 |
Ja, der skal rettes noget til der.
Flødeskum hedder faktisk normalt “kirlita kremo” eller “batita kremo”; at dømme efter Google kan man dog også bruge “kremŝaŭmo” eller (lidt mere hyppigt) “ŝaŭmkremo”, så jeg vil bruge alle tre undtagen “kremŝaŭmo”.
Piskefløde er blot særligt fed fløde, så det vil få oversættelsen “grasa kremo”. Der er også noget der hedder “densa kremo”, men så forventes det vist at være for tykt til at flyde.
23. maj 2010 kl. 19:38 |
Tillykke med den nye brugerflade og de mange ord. 🙂 Jeg har ivrigt benyttet den gamle brugerflade, og på trods af at eo-da fungerede mindre godt end da-eo, hændte det at jeg også benyttede den. Jeg synes derfor at det er ærgerligt at få et mere strømlinet udseende til fordel for at man ikke kan slå ord på Esperanto op længere. Kommer det tilbage?
Amike,
Simon
23. maj 2010 kl. 20:01 |
Regin går og brygger på den videre udvikling af brugerfladen, og han har fået at vide at det vil være godt at kunne søge “baglæns”. I mellemtiden må vi jo nøjes med Eckhard Bicks esperanto-dansk ordbog.
23. maj 2010 kl. 23:21 |
Den gamle søgegrænseflade er stadig tilgængelig her på den lidt skjulte adresse http://vortaro.dk/ordbog/sap/
20. september 2010 kl. 13:18 |
Ordet døde oversat til mortigi
kan komme op under død = mortinto
20. september 2010 kl. 14:44 |
Næ, Jytte, “at døde” = “at dræbe”. Sjældent brugt, men det findes. “Døde” som i “De døde vågner” hedder “en død” i ental.
16. januar 2011 kl. 12:48 |
Noder som i musiknoder, det ord er ikke at finde. Skulle hedde noto.
16. januar 2011 kl. 13:19 |
Er hjemmesiden nede? Det er lige meget hvilket ord jeg vil slå op så finde det ikke.
16. januar 2011 kl. 18:38 |
Den gamle søgegrænseflade, som Regin nævner ovenfor, virker stadig: http://vortaro.dk/ordbog/sap/
Jeg får mere og mere indtryk af at den nye grænseflade er blevet sat på lidt for tidligt.
21. januar 2011 kl. 17:05 |
Nu virker søgefunktionen igen (Problemet skyldes at søgeserveren var gået ned). Der er p.t. ikke automatisk overvågning af om dette sker, men informer mig gerne direkte på regin(cxe)opia.dk, hvis dette eller andre problemer opstår.
16. maj 2011 kl. 09:56 |
Jens invitis min sendi mian sendatan leteron al li kaj Eckard ĉitien. dankon.
de herrer 🙂
jeg slog op i jeres ordbog for ordet : Heppe og fandt “kriinstigi”
umiddelbart kan jeg ikke finde det i PIV eller i Bick’s gule, og er nysgerrig på hvor kriinstigi kommer fra?
Jeg ser at i Grønborg bliver der forslået: instigi, agemi, sugesti.
Er det et I selv har opfundet eller har I set det et eller andet sted?
Samtidig tænker jeg at der fra tid til anden må der havde været et ord som der umiddelbart ikke var et esperanto ord for. Hvad gjorde I i de tilfælde?
f.eks ser jeg at for ordet hygge/hyggelig – nu hverken er brugt de ord som jeg indtil nu har hørt: ujutna og higelige – og som er brugt i en del sange. Hvad har været jeres præmis for at ikke nævne et af de ord? og er der testet efter om danske esperanto brugere generelt føler jeres foreslag til dette ord er dækkende for deres oplevelse af ordet?
Og ellers endnu engang tak for det mega store arbejde som I og resten af teamet bag ordbogen har gjort !!
kore
kimo
16. maj 2011 kl. 14:00 |
“Kriinstigi” er tjekket via Google. Der er mange forskellige måder at finde ordentlige oversættelser. Eksisterende netordbøger (f.eks. Vilborgs svensk-esperanto) er en stor hjælp. Andre kan findes via Wikipedia, og hvor der ikke er en esperanto-artikel, kan den give et praj om hvorvidt andre sprog bruger et fælles fremmedord. Ofte kan man finde et synonym via ordbøgerne på sproget.dk.
Når hyggelig ikke er oversat med higeliga eller ujutna, er det fordi ingen af dem ser ud til at være kendt uden for Danmark.
28. maj 2011 kl. 16:27 |
Jonas Dalmose skribis al mi:
Mi ne trovas la esprimon “alt efter” en la vortaro.
Kiel trovi ĝin?
Ekzemple:
Det er ikke ligegyldigt, hvordan vi tænker og handler – vi kan igennem vores væremåde skabe en lykkelig eller en ulykkelig skæbne alt efter vores kendskab og evne til at leve i overensstemmelse med de åndelige naturlove.
Ne estas sensignife, kiel ni pensas kaj agas – ni povas per nia kondutmaniero krei feliĉan aŭ malfeliĉan sorton laŭ niaj scioj kaj kapabloj de vivado en kongrueco kun la spiritaj naturleĝoj
28. maj 2011 kl. 16:33 |
Oni povas trovi ion kaj ĉe “alt” kaj ĉe “efter”, kaj la tradukoj tie indikas “laŭ”, kiun vi uzis. Tamen en la konkreta ekzemplo mi preferus “depende de”:
“Ne estas sensignife, kiel ni pensas kaj agas – per nia kondutmaniero ni povas krei jen feliĉan, jen malfeliĉan sorton, depende de niaj scioj kaj kapabloj vivi kongrue al la spiritaj naturleĝoj.”
30. maj 2011 kl. 18:46 |
Hej Jens,
Der mangler vist et par verdensdele:
– Afrika
– Nordamerika
De her verdensdele er der allerede:
– Antarktis
– Asien
– Europa
– Oceanien
– Sydamerika
amike, regin
31. maj 2011 kl. 14:48 |
Hmmm…. jeg mindes jeg tjekkede den igennem for landenavne. Jeg havde ikke regnet med at det samme var nødvendigt for verdensdelene, men nu har jeg rettet det.
19. juli 2011 kl. 08:22 |
“tinnitus” ville jeg gerne have ind på esperanto. Det fremmedord har været brugt i flere år. Jeg fandt det også med forklarende eksempler hos sproget.dk. Til selvhjælp er det fint med forslaget om at besøge Vilborgs svensk-esperanto. Jeg nyder da dansk-esperanto-ordbogen, og tak for det fra Jytte.
19. juli 2011 kl. 09:37 |
“Tinnitus” er nu med. Den var let at finde i Wikipedia.
14. december 2011 kl. 09:54 |
“Ujutna” nepre estas konata ekster Danlando.
Mia propono estas enlistigi gxin kun la komento, ke gxi dauxre estas neoficiala.
14. december 2011 kl. 13:03 |
Mi kredas ke estas tre malbona ideo ke vortaroj el nacia lingvo al la internacia juĝu pri la “oficialeco” de la radikoj. Tio ne nur donus al tiaj vortaroj aŭtoritaton kiun ili tute ne povas porti, sed ankaŭ prezentus aferon de pli-malpli subjektiva gusto kvazaŭ ĝi estus io objektive decidebla.
Oni ofte diras ke “hyggelig” estas unike Dana koncepto kaj vorto, sed efektive ĝi estas pruntita el la Norvega. Mi neniam vidis la vorton “ujutna” en Norvegia Esperanto-teksto, kaj ankaŭ la Norvega-Esperanta reta vortaro (http://www.esperanto.no/ordbok) tradukas ĝin per komforta / hejmeca / agrabla. Krome, mi ne volis ŝarĝi Danan-Esperantan vortaron per pli da neologismoj ol necese. En Esperanta-Dana vortaro estus alia afero; se oni trovas neologismon kaj en teksto kaj en la vortaro, tio signifas ke ĝi efektive estas uzata ekster la plej malvasta rondo – kaj se la vortaristo trovas la neologismon neutila, li facile povas rekomendi alian vorton. En la direkto de nacia al la internacia lingvo tio ne eblas.
1. juli 2012 kl. 12:07 |
Saluton Jens, ŝajnas ke, mankas al la vortaro la jenan ”Autoimmune sygdomme.” la vorton Autoimmune mi trovis nek en Vikipedio. Amike Betty
2. juli 2012 kl. 14:36 |
Mi enmetis ĝin laŭ via peto, kaj ĝi kredeble aperos post kelkaj tagoj. Ĝi ankaŭ ne ekzistas en PIV; per Guglo mi trovis “aŭtoimuna” kaj (malpli ofte) “memimuna”
30. september 2012 kl. 10:37 |
Jeg kunne godt tænke mig hvis jeg kunne søge Esperanto ord med en bestemt suffiks.
F.eks. ord med endelsen -um- eller -aĉ-.
Det er måske ikke denne esperantoordbog der skal give det, – men et eller andet sted kunne det i hvert fald være lækkert at have.
30. september 2012 kl. 11:20 |
Det er en lidt speciel idé, og den er ikke nem at automatisere.
På Google kan kan jo ikke søge inde i et ord (så vidt jeg da ved), men der er mængder af værktøjer på http://tekstaro.com/ , der er en tekstdatabase med 4.675.412 ord. Den er ikke helt nem at gå til, men har man tid til overs, er det spændende at eksperimentere med. Jeg prøvede at finde forbindelserne med -um- ved at indtaste \S\S\Sum\FI , men der var flere med mallum- (mørke), hvor -um- er en del af roden.
20. december 2012 kl. 17:50 |
Jeg foreslår at ordet “deltaplano” (dragefly, hangglider) medtages i ordbogen. Tillige evt. afledninger som f.eks. deltaplanisto, deltaplanumi (?) osv. E-ordet for glideskærm/paraglider finder jeg ikke i PIV. Kunne man foreslå “glisparaŝuto”?
21. december 2012 kl. 09:29 |
“Dragefly” og “glideskærm” er nu optaget, men de er specielle nok til at man selv må lave afledningerne. (Her kan Google være en hjælp, hvis man har svært ved at vælge mellem flere).
20. december 2012 kl. 18:06 |
Jeg skulle forresten lige se om I havde nogen svampenavne med og fandt Rød fluesvamp: Muŝmorta amanito. Burde det ikke være Muŝmortiga amanito?
Når I har valgt at tage fluesvamp med i ordbogen, burde der måske også være et bredt udvalg af de andre store grupper, såsom rørhat, skørhat, mælkehat osv., altså bare repræsenteret som et esperantiseret navn på den slægt som bedst karakteriserer gruppen, som f.eks. Amanito
21. december 2012 kl. 09:31 |
“Fluesvamp” er nu rettet efter Vikipedio. Rørhat og skørhat er også tilføjet; de var allerede i databasen, men var ikke aktiveret.
29. december 2012 kl. 15:14 |
hej – jeg mangler en oversættelse for hedetur – beskrevet her http://www.sundhedslex.dk/hedeture.htm
kan kun finde hedeslag – og det er jo noget helt andet 🙂
30. december 2012 kl. 13:28 |
Det var svært at finde, indtil jeg fandt “ekvarmiĝo” i PIV. Det er nu tilføjet.
13. december 2013 kl. 21:26
fint og tak – og egenligt jo rimmelig et naturligt valg når man tænker over det.
13. december 2013 kl. 23:33 |
er der nogle foreslag til hvad følgende ord hedder hedder på esperanto: Kurbad, Forventningsafstemning (jeg ved at Eckard har et godt foreslag – har bare lige glemt det), Kvalitetssikre, Moderbinding, Dating og så årets nye ord Selfie?
15. december 2013 kl. 10:51 |
Bortset fra den sidste kan man nu godt kombinere sig til dem vha. de ord der allerede findes i ordbogen:
Kurbad = Kuraca bano (eller banejo).
Forventningsafstemning = Akordigo de atendoj.
Kvalitetssikre = Certigi la kvaliton de (evt. Kvalitcertigi).
Moderbinding = Patrina fiksiteco (OK, “binde” og “binding” trængte til lidt opdatering).
Dating = Rendevuado.
En “selfie” ville jeg bare kalde “memfoto”.
3. februar 2015 kl. 21:03 |
tak og fint at nogle ord er blevet opdateret.
og her er nogle tanker/kommentarer til de ord, efter at havde brugt dem.
Kurbad = kan “termajbanoj” bruges?
Forventningsafstemning – kan Atendakordi bruges?
fint med kvalistcertigi og Patrina fiksiteco – hvorfor egenligt fiksiteco og ikke bare fikseco?
4. februar 2015 kl. 17:33
“Termaj banoj” er der ikke noget der hedder. Men “kuracbanejo”, hvis det skal være i ét ord.
“Atend-akordigi” er et korrekt dannet udsagnsord, men de fleste vil nok foretrække “akordigi la atendojn” i almindelig tale.
“Fikseco” og “fiksiteco” kan man roligt bruge i flæng, men nyere brug synes at hælde til den sidste.
I øvrigt ser det ud til at DISQUS faktisk virker nu. Den er direkte tilknyttet http://www.vortaro.dk hvilket jo er meget bedre end den her tilfældige blog.
Til alle: Hvis du vil teste hvordan DISQUS virker, så gå ind på http://www.vortaro.dk/#/test og tryk på “kommenter oversættelsen”.
9. oktober 2014 kl. 16:26 |
Jeg har set flere bruge ordet”gekaraj”. Jeg er usikker på om forstavelsen ge kan bruges foran andet end navneord og afledninger heraf (f.eks. geamikaj). Måske ikke relevant for ordbogen, jeg er blot nysgerrig.
10. oktober 2014 kl. 07:56 |
Det er egentlig en fejl, men kan måske forklares ved at man bruger en samlebetegnelse for at understrege at man vil have alle med.
18. december 2015 kl. 18:14 |
Jeg søgte verbet “skamme”, men fandt det ikke. Oprindelig ville jeg finde en oversættelse af begrebet “gøre til skamme”.
19. december 2015 kl. 18:48 |
Det er ikke et verbum, men et substantiv, og findes under “skam”:
4. (særlige udtryk: gøre til —me) tr. malkonfirmi, dispeli, (overgå) superi
(for —s skyld) pro dececo
Men derfor kunne det jo godt være mere brugervenligt.
19. december 2015 kl. 18:55
Nåh ja, selvfølgelig. I den betydning som jeg søgte efter, er det jo et navneord. Men jeg tænkte også på “at skamme sig”. Burde det ikke være med?
19. december 2015 kl. 19:03
Det er med: http://www.vortaro.dk/#/skamme%20sig
29. juni 2016 kl. 08:38 |
Fremmedhad – et desværre ofte ord i øjeblikket, nogle bud på hvad det skal hedde og komme i ordbogen?
29. juni 2016 kl. 08:54 |
lige et par ord mere: løntryk, skrutvinge – og er nedskæring det samme som skære?
30. juni 2016 kl. 09:46 |
“Fremmedhad” er med, og det er “skruetvinge” (ŝraŭbokrampo) og “løntryk” (subsalajrado) nu også kommet. “Nedskæringer” hedder faktisk “tranĉoj”, svarende til engelsk “cuts”.
15. april 2017 kl. 13:19 |
Karaj kreivaj personoj kreintaj la vortaron :0)
Kial la versio de vortaro.dk ne plu ekziastas en Appstore de iOS de Apple ;?)
Amike, Jonas
16. april 2017 kl. 18:58 |
Mi ne sukcesis kontakti Regin lastatempe, do bedaŭrinde mi ne scias.
25. september 2017 kl. 22:41 |
Uanset hvilket ord jeg slår op, stor der bare, at det ikke kunne findes nogen oversættelse af ordet.
26. september 2017 kl. 09:08 |
Ĝi refunkcias.
11. december 2017 kl. 12:19 |
Jeg savner ordet “antaŭĝoji” i ordbogen, som kan betyde “at glæde sig til” eller “at se frem til”
11. december 2017 kl. 21:46 |
Nu du siger det. Opslagsordet “glæde“ (verbum) er nu udvidet lidt.
26. januar 2018 kl. 16:50 |
Hej Jens
Der er en stavefejl i den fysiske ordbog Esperanto-Dansk.
Side 167, spalte to: mensa = metal 😏 Skal da være ‘mental’
Er det dig der har noterne til denne ordbog?
26. januar 2018 kl. 17:46 |
Nej, desværre, jeg har kun retningen dansk-esperanto. Jeg ender muligvis med at stå også for retningen esperanto-dansk, men det er ikke afklaret endnu.
26. januar 2018 kl. 17:56 |
Du ved så ikke hvem der samler fejl op i eo-da ordbogen indtil det afgøres? Den skulle jo ikke gerne optræde i et nyoptryk 😏
26. januar 2018 kl. 17:58 |
De samles op her. Tak for bidraget.
26. januar 2018 kl. 20:12 |
Mange tak, Jens
12. august 2019 kl. 10:40 |
Mi povas elserĉi “manĝobastono” sed ne “spisepind.” Mi ankaŭ mankas “haŝio”-n, kiu estas sinonimo de “manĝobastono.”
12. august 2019 kl. 19:07 |
Farite.
10. november 2019 kl. 07:20 |
Se mi serĉas la vorton “hente” mi trovas (inter aliaj) “venigi”. Sed serĉo por “venigi” ne eblas.
Amike LarsK
10. november 2019 kl. 10:40 |
Mi povas redakti nur la Danan-Esperantan parton, ne la alian direkton. Pri tiu respondecas Jacob Nordfalk.
10. november 2019 kl. 19:19 |
Ĉu vi povas informi Jacob?
13. maj 2020 kl. 11:02 |
Mensa oversættes med metal. Skrivefejl tror jeg. Mental skal der stå 😊
Mener du, Jens, samler disse fejl sammen til en.
13. maj 2020 kl. 15:49 |
Nu kan jeg kun tilgå delen med danske opslagsord. Men har du opdaget et antal fejl, vil det være fint at få dem slået op her.
mvh, Jens.